Ny værelsesfløj på Vibohøj indviet

Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, da den nye værelsesfløj på forsorgshjemmet Vibohøj i Viborg blev indviet d. 1. september 2016. SAA har i samarbejde med DRIAS AS forestået totalrådgivningen på projektet, der omfatter 12 boliger for hjemløse indeholdende opholdsrum med henholdsvis kogeniche og soveniche, samt eget badeværelse. Boligerne tages i brug samtidig med udrulningen af kommunens nye socialpolitik med mottoet "Livet er dit", som sætter et øget fokus på, at borgerne har ansvar for eget liv, støttet af netværk, sociale og offentlige myndigheder. Byggeriet er opført som LEK20 i overensstemmelse med Viborg Kommunes høje målsætninger for energi og bæredygtighed.

 

Se flere billeder fra begivenheden på Viborg Folkeblads hjemmeside:

http://viborg-folkeblad.dk/foto/galleri-ny-floej-til-vibohoej-indviet

 

 

 

Please reload