Stillingsopslag Konstruktør

Bygningskonstruktør.


Søren Andersen Arkitekter AS har travlt og søger derfor en konstruktør med høj faglighed, der kan supplere vores team af dygtige medarbejdere. Tegnestuen arbejder med projekter indenfor segmenterne bolig - erhverv - børn & unge - sundhed - kirke & kultur.


Du vil komme til at arbejde med udfordrende projekter af vidt forskellig skala, karakter og kompleksitet i samarbejde med engagerede kolleger, på en fleksibel arbejdsplads og i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Du skal være indstillet på at følge opgaverne i alle projektfaser og udfordre dig selv på nye arbejdsområder.


Vi tilbyder dig frihed i opgaveløsningen, og vi forventer, at du vil bidrage til at sikre en professionel rådgivning og samarbejde med alle involverede parter, både internt og eksternt.


Vi forestiller os, at du

 

  • er uddannet projekterende bygningskonstruktør med 5-10 års praktisk tegnestueerfaring,

  • er rutineret Revit-bruger, både indenfor nybyggeri og renovering,

  • arbejder selvstændigt med sparring fra kolleger og reference til projektleder,

  • kommunikerer flydende og fejlfrit såvel mundtligt som skriftligt,

  • har gode samarbejdsevner og kan holde flere bolde i luften ad gangen.

 

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du

 

  • er videreuddannet indenfor brand

  • kan udarbejde beskrivelsesmateriale af høj faglig kvalitet og har gerne erfaring med BIPS beskrivelsesværktøjer,

  • kan udarbejde energiberegninger og behersker værktøjerne,

  • har arbejdet med lavenergi-/ bæredygtigt byggeri, gerne DGNB,

  • har gennemført IKT-lederuddannelsen.


Opfylder du ikke alle ovenstående ønsker, så hører vi gerne fra dig alligevel.
Ansøgning på dansk vedlagt CV sendes på mail til Kirsten@arkitekter-as.dk - mærket "Ansøgning - Bygningskonstruktør" i emnefeltet.


Ansøgningsfrist snarest muligt, - vi holder samtaler løbende.


Spørgsmål rettes til Kirsten Lilleøre, Kirsten@arkitekter-as.dk

 

Hent opslag som PDF her

Please reload