Der er rift om rækkehusene

11/9/2014

Dagbladet Holstebro bringer i dag en artikel om boligblokkene i Heimdalsparken, som i løbet af det sidste år er blevet forvandlet til rækkehuse i 1 plan. Det har vist sig vanskeligt at udleje lejlighederne i de gamle blokke, og derfor igangsatte man et visionært projekt, hvor de øverste etager blev revet ned, samtidig med at bygningerne blev efterisoleret og energioptimeret. 
Første etape af projektet er afleveret og nye beboere flyttet ind. Der er sågar oprettet venteliste til næste etape, og boligselskabet Sct. Jørgen håber på i fremtiden at kunne gentage konceptet og transformere flere tomme boligblokke til attraktive ældrevenlige rækkehuse med egen have omkring.
SAA, der har forestået arkitektrådgivningen på projektet fra indledende skitse til opførelse og aflevering, glæder sig over den store succes, som rækkehusene i Heimdalsparken har vist sig at være. Følg linket og læs Dagbladets artikel her.

Please reload